Advarsel! Google+ opfatter dig som nysgerrig

udforsk-knap

Anders Saugstrup, som nok er den mest vellidte og sympatiske person jeg kender til inden for online markedsføring, fik tidligere i dag et rap over nallerne efter et af hans indlæg opnåede en vis popularitet på Google+.

Tre personer, som Anders ikke er i cirkel hos, havde fået hans indlæg i deres nyhedsstrøm. Det blev de så fortørnede over, at de gik i flæsket på Anders og anmeldte indlægget som spam.

Problemet er bare at Anders ikke havde nogen som helst kontrol over hvad der bliver vist i deres nyhedsstrøm.

Men personerne selv kunne faktisk have forhindret det – hvis de ville og hvis de vidste hvordan.

Du udforsker med Google+

Når du opsætter din Google+ konto så opfatter Google dig som en nysgerrig person, der gerne vil udforske mulighederne ud over dit eget netværk og dine egne cirkler. Men du kan altså selv indstille hvor nysgerrig du er, og jeg skal vise dig hvordan.

Inden skal vi lige se hvordan startsiden rent faktisk fungerer.

Google+ standard nyhedsstrøm

Øverst på din startside, kan du justere hvilken nyhedsstrøm du vil se. Alle er standard nyhedsstrømmen og ved siden af kan du vælge dine cirkler – dvs. i mit tilfælde kan jeg nøjes med at se indlæg fra Venner, de Firmaer jeg følger eller Forretningsforbindelser (du har måske navngivet dine cirkler anderledes).

Som sagt er Alle standard strømmen og det er her kan fremmede indlæg altså indlæg fra personer uden for dine cirkler, havne hvis de bliver populære nok. De vises som sagt fordi Google anser dig som nysgerrig. Ingen kan altså ikke købe sig til adgang i din nyhedsstrøm (endnu).

For at justere, de fremmede indlæg, i din strøm skal du ind under Udforsk som du finder ude til venstre:

I højre side vil du se en slider hvor der er fire indstillingsmuligheder. Den ser således ud:

Google+ udforsk slider

Det er altså her du kan indstille hvor nysgerrig du er og om du ønsker at se populære indlæg i din nyhedsstrøm.

De fire indstillinger betyder:

  1. Viser intet fra Udforsk i din standard nyhedsstrøm
  2. Viser noget fra Udforsk i din standard nyhedsstrøm
  3. Viser de seneste indlæg fra Udforsk i din standard nyhedsstrøm (dette er Googles anbefaling)
  4. Viser alle indlæg fra Udforsk i din standard nyhedsstrøm

Vil du ikke se noget fra andre end dem du har i dine cirkler, så skal du skubbe slideren helt til venstre.

Min første anbefaling er at du lader den stå ved trin tre så du kan få noget input udover dem du forventer at få input fra. Det skal også siges, at det i Danmark endnu er relativ få indlæg der havner i udforsk feedet, fordi Google+ stadig er i et form for udviklingsstadie i Danmark.

Min anden anbefaling er at følge Anders Saugstrup på Google+. Det er altså kun gode ting der kommer fra den mand.

About Lars Skjoldby

Jeg hedder Lars Skjoldby og på denne blog skriver jeg om alle mulige online tiltag. Du skal også være velkommen til at følge mig på f.eks. Google+ eller Twitter.
Denne artikel blev udgivet i Sociale Medier og tagget med , . Bogmærk permalink.

4 Responses to Advarsel! Google+ opfatter dig som nysgerrig

  1. Hej Lars
    Sjov udvikling Anders’ indlæg tog :)
    Jeg har selv irriteret mig lidt over udefrakommende inputs om billeder af dyr o.l. men jeg har dog også været så doven, at jeg ikke lige har villet undersøge, hvordan jeg slap for det. Men det er jo en ganske let og egentlig også naturligt. Fedt du dog fik det ned på skrift.
    Nu fik jeg jo også kigget på, hvordan man slår notifikationer fra i grupperne – og nu kan jeg se frem til færre emails – Dejligt :)

  2. Hvad blev enden på historien for Anders? eller rettere hvad var straffen ?
    Du skrev han fik et rap over fingrene ?

    • Posten er der stadig på Google+, men der var en nogle andre historier i de omkringliggende dage som faktisk blev slettet af Google, sikkert pga. for mange spam anmeldelser.

      Med rap over fingrene mener jeg at nogle folk blev ret aggressive i kommentarsporet fordi de følte sig spammet.

      Om der ligger en straf bag, kan vi kun gisne om. Måske Anders kan bidrage med mere info om han synes det er blevet svære at komme i Googles Udforsk.

      • Hej Skjoldby

        Som jeg husker sagen, skete der det, at et indlæg som gik i udforsk på grund af popularitet pludseligt blev slettet (det fandtes dog stadig alle de strømme, hvor det var blevet videredelt).

        Det skete i et par tilfælde for mig og andre.

        Jeg slog på tromme for at få et svar på om det var en bug eller en feature, men fik ikke svar fra Google.

        Til gengæld har jeg siden fulgt nogle indlæg, som var oplagte kandidater til samme skæbne, og jeg er 95% sikker på at det, der skete dengang, ikke sker mere. Altså at Google har rettet fejlen eller proceduren.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.