Opbygning af en affiliate side med AffiliatePlug.in

Affiliateplug.in viser automatisk billigste pris.

Efter Google har lanceret Product Listing Ads (PLA) i Danmark er konkurrencen på prissammenligning blevet markant hårdere. Produkt billeder og priser vises nu allerede ude i Google med direkte links ind til webshopsne. Hvordan kan du gøre det bedre? Det skal vil jeg vise dig i denne artikel.

Først og fremmest skal du vide at langt de fleste webshops stadig ikke har forstået, at alle sider på deres hjemmesider er potentielle forsider og dermed landingssider. På rigtig mange produktsider mangler der altså vitale elementer som gør at den besøgende i stand til at beslutte sig.

Der står måske et par sætninger med egenskaber eller også har webshoppen været så “heldig” at få lidt tekst fra distributøren eller forhandleren. Altså ikke noget vildt originalt eller sælgende.

Det kan du udnytte som affiliate. Du skal nemlig blot hjælpe brugeren med at besvare spørgsmål som disse:

  • Hvordan skal jeg bruge den?
  • Hvor kan jeg bruge den?
  • Hvorfor skal jeg vælge den frem for den anden i hvid?
  • Hvad ville eksperten vælge?
  • Hvor længe holder den?
  • Hvornår kan jeg ikke bruge den?

Husk at hver eneste gang du skal fortælle om en egenskab, så skal du fortælle hvorfor den egenskab er vigtig og hvilken værdi har den for brugeren.

Hvor meget skal du så skrive? Altså jo mere du kan udtømme emnet des bedre. Det skal ikke være så du gentager dig selv og skriver i ring, men som nok til at hjælpe brugeren på vej til at tage beslutningen.

Hvis du gør det, er brugeren som sådan lige glad med hvad der står på webshoppen – du har jo fortalt det vigtige. Så vil brugeren blot have den billigste leverandør og her afslutter med din prissammenligning.

I det efterfølgende eksempel vil jeg vise hvordan jeg har bygget en side op på mit affiliate side boremaskinen.dk.

Jeg tager dig igennem disse 5 trin:

  1. Find en interessant vare
  2. Find forhandlere
  3. Opsæt produktet i AffiliatePlug.in
  4. Opsæt links til webshopsne
  5. Skriv artiklen og indsæt priser

Jeg bruger i øvrigt Lars Daniel Rasmussens AffiliatePlug.in til at holde styr på mine priser (Ja det er et affiliate link, så jeg tjener en kommision hvis du vælger at købe det via det link. Hvis du vil uden om, så googler du bare AffiliatePlug.in).

Jeg kommer ikke til at vise dig hvordan du installere eller sætter det op. Lars har nemlig lavet nogle super gode videoguides som fortæller hvordan du gør det. Men jeg viser dig lidt screenshots, så du kan se hvor nemt det er at arbejde med.

Lad os komme igang.

1. Find en interessant vare

Det første du skal gøre er at finde en interessant vare som du kan henvise til. I mit eksempel med boremaskinen.dk kigger jeg altid tilbudsaviserne fra byggemarkederne igennem for at se hvilke modeller de har på tilbud.

Jeg spørger også venner og bekendte som jeg ved er dygtige gør-det-selv folk hvilke boremaskiner de foretrækker. Og det var faktisk sådan jeg fik inspiration til den boremaskine som danner denne case.

En af mine bekendte fortalte mig at han var blevet super glad for mærket Festool – et mærke jeg ikke umiddelbart havde hørt om før. Jeg fik et par nøgle ord fra ham og begyndte så at søge efter det hos de webshops jeg var affiliate hos.

Bingo – en af dem førte mærket.

Jeg fandt hurtig en lille kompakt skruemaskine fra Festool som jeg syntes virkede interessant og udvalgte den som produktet jeg ville bygge en artikel og prissammenligning op omkring.

2. Find forhandlere

Næste skridt var at finde nogle andre forhandlere. Der kommer jo ikke meget prissammenligning ud af det, hvis der kun er én forhandler. Målet er at finde at finde tre gerne flere webshops som forhandler samme vare.

På boremaskinen.dk er jeg affiliate ved 4-5 online byggemarkeder, derfor starter jeg altid med at søge hos dem. Boremaskiner har, lige som mange andre maskiner, et modelnummer som bestemmes af producenten. Det bruges både hos Webshop ABC og Webshop XYZ og derfor er det ret nemt at finde boremaskinerne via webshopsne interne søgemaskiner.

Det er ikke altid jeg kan finde varen hos dem jeg er affiliate ved, og så må jeg søge andre steder. For mig er det ligegyldigt om der er forhandlere på min prisliste som jeg ikke tjener kommision på. Jeg vil hellere lave en god prissammenligning der er værd for folk at bruge, end at lave det halvhjertet.

Det er heldigvis også nemt at finde forhandlere ved at google modelnummeret, men som jeg indledningsvis sagde er mange webshops ekstrem dårlige til at søgemaskineoptimere, så af og til skal jeg altså om på side 2 og 3 for at finde tre forhandlere til min liste.

Hvis du vil sammenligne forskellige mærker og varer på tværs af webshops er det selvfølgelig også muligt. Det gør jeg eksempelvis dit-indbo.dk hvor varen som sådan er den samme, men er af forskellige mærker med forskellige egenskaber.

Hvis ikke forhandlen er opsat i AffiliatePlug.in skal de lige konfigureres. Det tager blot et par minutter – og så kan du bruge denne forhandler igen og igen fremover.

Først udfyldes nogle grundlæggende informationer:

  • Jeg udfylder navn og linket til forhandlerens webshop.
  • Er jeg affiliate vælger jeg hvilket netværk jeg er affiliate ved (F.eks. TradeDoubler, PartnerAds eller Adservice)
  • samt det program ID det pågældende affiliate program har. I nedenstående eksempel er jeg ikke affiliate så her udfylder jeg ikke noget.
  • Da jeg ikke viser forsendelsespriser udfylder jeg ikke dette felt.
Ny forhandler i affiliateplug.in

Opretter ny forhandler i AffiliatePlug.in

AffiliatePlug.in sørger selv for at opdatere priserne på en given vare, men først skal vi lige lære pluginnet hvad den skal kigge efter.

Reglerne bygger pluginnet helt selv, du skal bare give den:

  • to links til produkt sider
  • samt priserne på de pågældende produkter
Affiliateplug.in crawler info

Crawler information med link og priser.

Afslutningsvis klikker du på Tilføj konfiguration – og så er forhandleren sat op.

3. Opsæt produkt (pristabel)

Nu skal du oprette en pristabel for det produkt du vil markedsføre. Det er ganske simpelt.

Du opretter blot en ny pristabel og giver den et navn. Jeg plejer at bruge produktets navn.

opret pristabel

Her opretter jeg det produkt jeg vil markedsføre i pristabellen.

4. Opsæt links til produkt sider (priser)

Nu skal linksne til produktsiderne sættes op så priserne kan hentes. Det gør du under Priser.

Her kan du vælge at oprette én pris af gangen eller lave en masse oprettelse. Det giver lidt sig selv at har du flere forhandlere og dermed flere priser, så vælger du selvfølgelig masseindsætning.

Hvis du på et senere tidspunkt vil tilføje en pris fra en ny forhandler til et produkt, så går du bare her ind og vælger Tilføj ny.

Opret nye priser

Vælg om én pris eller masseindsætning.

Sådan ser det ud når du kun vil oprette én ny pris. Du vælger

  • hvilken pristabel (produkt) som prisen skal tilknyttes
  • og herefter indsætter linket til produktsside hos forhandleren.
  • Feltet forhandler vælges helt automatisk efter du har udfyldt Produkt Link
Pris på forhandler

Opret pris på forhandler

Hvis du som i min case har fundet et flere forhandlere og vil have dem oprettet med det samme, så vælger du i stedet masseindsætning. Herefter vælger du

  • hvilken pristabel (produkt) priserne skal tilknyttes
  • og så indsætter du produktlinket for hver af de forhandlere du har fundet i trin 1+2.
  • Også her vælges forhandleren automatisk ud fra det link du har indsat.
Masseindsætning af priser

Masseindsætning af priser i affiliateplug.in

Og så skal priserne gemmes. Herefter opdaterer AffiliatePlug.in helt automatisk priserne på de forhandlere.

Der er faktisk kun en ting der kan gå galt og det er hvis webshoppen ændre design eller HTML footprint, så vil den prisregel du har opsat ikke længere virke. AffiliatePlug.in vil dog advare dig om hvis der er problemer med at opdatere nogle priser.

5. Skriv artikel og indsæt priser

Nu skal artikel skrives. I dette eksempel fortæller jeg lidt om i hvilke arbejdssituationer denne boremaskine er god i og hvorfor den er bedre end andre. Jeg finder også et billede fra producentens hjemmeside og lægger på siden for at vise hvordan den ser ud.

Og derudover fandt jeg også en lille demonstrationsvideo på YouTube som jeg også har indsat.

I bunden af siden skal vi have konverteret den besøgende. Derfor fortæller jeg, at jeg hvem den billigste forhandler er og markere den med fed, og afslutningsvis viser jeg pristabellen:

Affiliateplug.in viser automatisk billigste pris.

Her skriver jeg hvem der er billigst samt pristabellen.

Ok – hvordan kan jeg så vide hvilken udbyder der er billigst? Det kan jeg ikke med mindre jeg sidder at holder øje.

Heldigvis klarer AffiliatePlug.in det for mig.

Jeg indsætter bare en shortcode som siger den skal vise navnet på den billigste forhandler.

Den ser således ud:  [afpreseller id=”22″].

Og afslutningsvis indsætter jeg en shortcode for hele pristabellen.

Den ser således ud: [apf id=”22″]

I begge tilfælde er tallet 22 ID’et på pristabellen. I teksteditoren ser det sådan ud:

Shortcodes

Shortcodes i AffiliatePlug.in

Se den færdige side om Festool CXS Li 1,5 her.

I dette eksempel viste det sig faktisk at en af de forhandlere jeg ikke har affiliate samarbejde med, var den billigste. Derfor har jeg valgt at skjule denne pris. Men du kan faktisk også vælge at bruge det som strategi til nye samarbejder. AffiliatePlug.in tracker nemlig antal klik.

Så kan du efterfølgende tage fat i webshoppen og fortælle hvor mange klik du leverer til dem (det er ikke sikkert det ved det) samt oplyse dine konverteringsrater på dine andre varer. Du fortæller dem så at du overvejer at tage linket ned, men lige ville høre om de er interesseret i et affiliate samarbejde inden du gør det.

Opsumering

Når først du har brugt AffiliatePlug.in nogle gange, så tager det dig ikke meget mere end 5 minutter at opsætte et produkt.

AffiliatePlug.in koster kun 179 kr. inkl. moms om måneden. Du skal altså blot henvise 1-2 salg om måneden før det er tjent hjem – og du sparer altså rigtig meget tid på det og din sides priser er altid opdateret.

Endelig så tilbyder Lars Daniel Rasmussen også en måneds prøveperiode.

Prøv AffiliatePlug.in her >>>.

Hvis du har erfaringer med AffiliatePlugin så giv endelig lyd fra dig.

Om Lars Skjoldby

Jeg hedder Lars Skjoldby og på denne blog skriver jeg om alle mulige online tiltag. Du skal også være velkommen til at følge mig på f.eks. Google+ eller Twitter.
Denne artikel blev udgivet i Affiliate. Bogmærk permalink.

13 svar til Opbygning af en affiliate side med AffiliatePlug.in

  1. Hej Lars

    Fin artikel – og god gennemgang. Jeg har netop selv investeret i affiliateplug.in efter lidt overvejelse, og det er bestemt alle pengene værd. Det gør livet for en affiliate noget kun lettere 🙂

    De bedste hilsner.

    • Lars Skjoldby skriver:

      Tak Nicklas. Jeg gik selv om den varme grød længe. Nok lidt for længe. 🙂
      Men da først beslutningen blev taget og jeg fik det sat op på mine sider, er det super fedt ikke skulle tænke over at opdatere priser men blot koncentrere mig om at skabe nyt indhold.

  2. Sven skriver:

    Jeg er lige begyndt at skabe en ny hjemmeside, og var på udkig efter en god måde at skabe prissammenligninger med affiliatelinks. Nu ved jeg hvad der skal investeres i. Tak Lars!

  3. Mette M skriver:

    Tak for din fine guide.

    Jeg har også lige købt affliate plug.in og woocommerce integration, det virker bare super godt.

  4. Hej Lars

    Super med et konkret eksempel på hvordan det kan gøres, der er meget lærerigt.

    Ved du om Affiliateplug.in kan hente productfeeds ind, så det er muligt at hente billeder af produkterne, og evt. bruge plugin’et hvor der ikke er en egentlig prissammenligning, men blot vise pris på et enkelt produkt?

    Vh
    Stig

  5. Lars Rasmussen skriver:

    Hej Stig!

    Skjoldby pingede mig lige, så tænkte jeg hellere måtte komme ind og svare på dine spørgsmål 🙂

    For at starte fra toppen af, så kan affiliate plug.in ikke hente produkt feeds ind – det henter udelukkende priserne ved at læse forhandlernes webshops ud fra en given URL til det specifikke produkt.

    Pluginet har ikke nogle “visningsfunktioner” til at vise andre data end pristabellerne, der bliver altså ikke oprettet indlæg, sider eller andre typer data i WordPress automatisk. En mulighed for at automatisere tingene kunne fx være, at koble Affiliate Plug.in sammen med WooCommerce. I WooCommerce kan man oprette “Eksterne Produkter”, hvor der linkes ud til en webshop i stedet for at benytte selve pluginets shop-del. I integrationen med WooCommerce kan affilite plug.in så automatisk oprette og tilknytte pristabeller og priser, ud fra de data der angives når der oprettes produkter i WooCommerce, så her vil man måske kunne automatisere en stor del, hvis man kan finde et import/product feed plugin til WooCommerce.

    For lige at runde det af, så kan man også sagtens benytte AFP til at vise blot “priser” og man behøver altså ikke nødvendigvis vise prissammenligningstabellerne. Pluginet kommer med shortcodes til at hente den billigste pris ud fra en tabel, sammen med fx affiliate linket og forhandlerens navn.

    Mvh
    Lars R.
    Udvikler af Affiliate Plug.in

  6. Ja, jeg siger også tak. Jeg har allerede oprettet mig som bruger af AFP, men jeg tror jeg skal “forske” lidt mere i plugin’ets muligheder for at finde ud af, hvad der virker for mig. Det virker ihvertfald som om, der er mange brugbare funktioner.

    Mange tak for indsatsen til jer begge.

    Vh
    Stig

  7. Alexander skriver:

    Hej Lars.

    Jeg ledte efter nogle værktøjer/plugins der kunne hjælpe mig med at automatisere nogle af de ting jeg sidder og laver manuelt i øjeblikket.

    Affiliate Plug.in lyder som en fantastisk plugin, men virker den stadig? jeg har læst andre steder at den er udateret og ikke længere bliver opdateret. Jeg vil ikke tage den i brug for jeg er sikker på at den virker med nuværende WP uden at lave rav i den 🙂

    Hav en god dag.
    Mvh. Alexander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.