Disse overvejelser du gøre dig, inden du træder ind i affiliate-branchen

Mit navn er Thomas, og jeg driver til daglig virksomheden WebHub ApS, som bland andet står bag NemProgrammering.dk, Danmarks største udbyder af online undervisning indenfor IT.

På NemProgrammering.dk og på en række andre sites har jeg i mange år arbejdet med affiliate marketing, både som annoncør og som publisher. Jeg har desuden udgivet et affiliate marketing kursus på NemProgrammering.dk, hvor jeg viser og deler ud af tips omkring, hvordan du kan tjene penge online med affliate marketing.

I denne artikel vil jeg også gerne skrive lidt om affliate marketing, nærmere bestemt nogle af de overvejelser du bør gøre dig, inden du går ind i affiliate branchen. Det er nemlig ikke (som nogle måske tror) nemme penge at arbejde med affliate marketing. Hvis du vil skabe en seriøs forretning på baggrund af affiliate marketing, så kræver der det en masse tid og energi.

Lad os se på et par af de overvejelser, du bør gøre dig.

Vælg din niche med omhu

Når du vælger din niche indenfor affiliate marketing, så er det vigtigt, at du ikke springer på de nicher eller markeder, som alle andre er på, og som det virker til at man kan tjene penge på.

Der er sikkert penge at tjene, men for at du får succes vil du sandsynligvis skulle bruge rigtig mange ressource, så mange, at du måske giver op, inden du for alvor er kommet i gang.

Brancher som vrimler med affiliates, og som er præget af hård konkurrence er f.eks. bredbånd, hosting, lån, rejser, elektronik, hvidevarer, dating, online kasino og betting. Du kan godt gå ind i disse markeder, men så sørg for at vælge en niche!

Når du vælger din niche er det også vigtigt, at du vælger noget du kender til og måske endda brænder lidt for. Du kommer til at skrive en masse tekster og arbejde en masse med linkbuilding indenfor din givne niche, og hvis du ikke synes det er spændende, så bliver det en kamp at holde sig kørende.

En anden ting, når du vælger din niche, er din personlige etik. Vil det være ok med dig at promovere lån, som du ved ikke er i kundens bedste interesse at tage, fordi de har astronomiske renter? Er det ok med dig at promovere odds og kasino bonusser velviddende, at folk med stor sandsynlighed ikke vil vinde, men tabe penge?

Personligt undgår jeg disse brancher, da jeg ikke føler jeg kan bidrag med noget konstruktivt og værdiskabende for brugerne her.

Har du kompetencerne til at starte som affiliate?

At starte som affiliate kan virke tillokkende for mange, men hvis man f.eks. ikke har lavet en hjemmeside før eller arbejdet lidt med SEO, så kan det blive meget op ad bakke at komme i gang for alvor.

Ja, det er nemt at smække en side op i WordPress, og SEO kan man da også lære, men skal du få det til at fungere ordentligt og se lækkert ud, uden du bruger al din tid på det, så er det altså en fordel allerede at have kendskab til disse ting, inden du går i gang.

 

Så mit råd er, at du overvejer, om du overhoved har kompetencerne til at starte en affiliate-forretning inden du går i gang, eller i det mindst har med i dine overvejelser, at du måske kommer til at bruge en del tid på at sætte dig grundigt ind i onlineverdenen, inden du overhoved kommer i gang med at tjene penge online.

Lav lidt research

Forestil dig, at du for 3-4 år siden brugte en masse tid på at lave en dating-affiliate side, hvor du sammenlignede datingtjenester. Hvordan tror du sådan en affiliateside ville klare sig i dag? Ikke godt nej… Med alle de datingapps der findes på markedet i dag, er datingsiderne meget pressede, og det smitter selvfølgelig af på affiliates.

Det samme kan måske forudsiges med alle de her måltidskasser der popper op, som du også kan være affiliate for. Vil disse måltidskasser bliver ved med at eksisterer eller vil onlinesupermarkederne lave deres egne kasser, hvor du blot skal trykke på en enkelt knap, og så lægges der varer i kurven, som du skal bruge til 2-3 retter?

Jeg ved det ikke, men min pointe er, at du skal lave lidt research på det marked du går ind i – det ville i hvert fald være ærgerligt at bruge en masse tid på en flot og god affiliate side, hvis den branche du er affiliate indenfor er død om nogle få år!

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel blev udgivet i Affiliate. Bogmærk permalink.

Der er lukket for kommentarer.