Er der marked for min webshop

Webshoppen er åben men er der nogen kunder?

Det er nemt at komme i gang med en webshop – nogen gange lidt for nemt og det får nogle iværksættere til at springe over vigtige overvejelser. Bagefter kontakter de en som mig fordi de ikke sælger så meget som forventet. I nogle tilfælde kan der ret
tes op – i andre er det ikke rentabelt og webshopejeren skulle nok have tænkt sig om en ekstra gang, inden han kastede sig ud i hans interneteventyr. I dette indlæg vil jeg belyse det område som jeg oftest ser forsømt: Markedet for din webshop.

Har din webshop potentiale

Som ivrig iværksætter kan man nemt live forblændet af sin passion. Misforstå mig ikke – passionen er altafgørende for din succes, men den rækker ikke alene. Der skal også være et marked.

Inden du går i gang med din webshop, så undersøg hvad potentialet er. Brug Google til at undersøge om der er nogen der vil købe det du vil sælge. Det kan du f.eks. gøre ved at lave en liste over de problemer dine produkter de løser og/eller en liste med de behov de opfylder.

Søg så efter disse problemer og behov i Google, og er der blandt resultaterne artikler fra blogs og nyhedsmedier, debatter i forums eller måske sider på Facebook, så er der sandsynligvis også en efterspørgsel.

Spørg også dit netværk, dine venner og bekendte. Men stil ikke spørgsmål der kan besvares med ja eller nej, f.eks.: Kunne du finde på at købe en dingenot på nettet? Uanset svaret vil du ikke kunne bruge det til noget. Stil i stedet hv-spørgsmål f.eks. Hvad skal der til for du ville købe en dingenot på nettet?

Du skal også undersøge hvor mange der søger efter netop de varer du vil sælge. Jeg selv bruger et værktøj der hedder Market Samurai – det giver et godt visuelt overblik. Det koster lidt efter den gratis prøve tid, men jeg synes det er pengene værd.

Du kan også bruge Googles Keyword Tool som er helt gratis. Det kræver lidt øvelse at bruge, men er ganske udmærket.

Men det er ikke nok at finde ud af om der er nogen der vil købe det. Hvad sker der efter kunden har købt – er der så en kunde mindre i markedet eller kan du skabe mersalg nu eller på sigt? Er markedet er begrænset af en snæver målgruppe eller bliver det mættet hurtigt, så sørg for at have en plan for det.

Flere eksperter siger at du skal specialisere dig og finde din niche. Det er også rigtigt. Men ikke alle nicher kan bære at stå alene. Lad mig komme med et eksempel:

Jesper har en webshop hvor han sælger alt tilbehør til drinks: Alverdens sugerør, drinks paraplyer, isterning bakker osv. Jesper er specialist på dette område og har et kæmpe sortiment.  Christian har en webshop hvor man kan købe spiritus, glas og et begrænset udvalg af pynt til drinks. Vil jeg vælge Jesper til at levere drinkspynt eller vil jeg gå på kompromis med udvalget og købe hele pakken i Christians webshop?

Mange er nok tilbøjelige til at vælge Christian.

 

Konkurrencen på nettet 

Der er mange der siger: Hvis andre sælger det, kan du også sælge det. Det er ikke sikkert i alle tilfælde.  Selvfølgelig kan du – eller retter skal du – adskille dig fra dine konkurrenter, men beskæftiger du dig i en branche hvor varernes egenskaber er så gennemsigtige, at prisen er hoved faktoren for om man vælger dig, så vil du få det svært på nettet med mindre du kan udbyde varen til billigste pris.

Og er der så mange konkurrenter på markedet at det er svært for forbrugeren at adskille jer, så skal du også have overvejet dette i din strategi. Det er i hvert fald ikke nok bare at gå online og så begynde at sælge f.eks. børnetøj. Find ud af hvordan du vil synliggøre dig i forhold til dine konkurrenter. Find ud af hvordan dine konkurrenter ligger i Google på de vigtigste søgeord. Her kan du også bruge et værktøj som Market Samurai.

Andre webshop ressourcer

Heldigvis er jeg ikke alene om at have en mening om hvad man skal huske inden man starter en webshop.  Nedenfor har jeg listet nogle andre ressourcer der forhåbenligt kan hjælpe dig med at foretage et godt valg. Jeg har ikke selv læst dem, men har hørt godt om dem:

  • Webshop Hvordan. En e-bog af Brian Brandt som tager dig gennem hele processen fra forretningsgrundlag, gennem valg af platform til markedsføring af shoppen.
  • Webshopbogen. En  e-bog af Klaus Hall som bl.a. fortæller dig om valg af shopsystem, marketing og internationalisering.
Har du forslag til andre ressourcer som kan hjælpe kommende webshop-ejere i at foretage de rigtige valg, så skriv en kommentar nedenfor. 

Om Lars Skjoldby

Jeg hedder Lars Skjoldby og på denne blog skriver jeg om alle mulige online tiltag. Du skal også være velkommen til at følge mig på f.eks. Google+ eller Twitter.
Denne artikel blev udgivet i Webshop. Bogmærk permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.