Lad mig starte med at beskrive hvad jeg forstår ved en skyggeside:

Jeg betegner en skyggeside som en kopi-lignende hjemmeside på et separat domæne. Layoutet er stort set ens med original hjemmesiden, men HTML’en er optimeret med SEO venligt HTML – hvis man kan kalde noget det. Der er lavet en 1-10 sider på domænet som hver er optimeret til deres eget søgeord.

Meningen med skyggesiden er altså at det skal se ud som om man er på den rigtige hjemmeside. Og det er først når man klikker på et link eller en knap man ryger over på den originale brand hjemmeside.

Jeg har set flere eksempler hvor der er læg i kurv knapper på skyggesiden, som så bare fører en over på den originales forside. Det må da give en hel høj bouncerate. Brugerne tror jo de har puttet noget i kurven, og så ender de bare på forsiden.

Jeg kan bare ikke forstå hvorfor de her SEO folk ikke optimere direkte på brand hjemmesiden? Det vil da give langt større værdi for kunden, og mange af original siderne er faktisk ganske ok at optimere på.

Jeg har tjekket et par af disse skygge sider og har hver gang været firmaet der har lavet SEO som ejer domænet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke om de stakkels kunder er røget ud i bondefangeri der medfører, at så snart aftalen med SEO firmaet ophører, så mister de både links men også selve skyggesiden, som jo på et eller andet tidspunkt kan komme til at udgøre en værdi.

På den anden side ved jeg jo godt at SEO folk laver og ejer deres egne linknetværk – nøjagtigt som jeg har mit eget link katalog.

Hvad synes du? – Er en sådan en skyggeside bare en anden form for linknetværk?

Indledningsvis må jeg krybe til korset. Jeg har en Facebook side for min virksomhed Abusiness som jeg ikke har formået at få til at spille. Derfor begyndte jeg at følge personer som vidste noget om sociale medier og ikke mindst Facebook. Her faldt jeg over Thomas Bigum, en Facebook ekspert med rigtig meget på hjertet og som jeg i øvrigt kunne identificere mig med. Hans lavpraktiske måde at håndtere og dele sin viden om Facebook ramte mig fra start, og jeg kunne hurtigt se, at måden jeg havde grebet min virksomheds Facebook side an på, var på flere områder helt forkert. Det vil jeg ikke komme mere ind på idag andet end blot at konstatere det.

Men noget som rent faktisk virker rigtig godt for mig er mit netværk. Jeg får stort set alle nye kunder ved strategisk at arbejde med mit netværk og sørge for at de kan og vil anbefale mig til deres netværk.

Den måde Thomas Bigum mener Facebook skal bruges på, er på mange måder identisk med den måde jeg strategisk arbejder med mit netværk på. Det handler ikke om at sælge til netværket – det handler om at skabe relationer. Når relationen er skabt, og folk kan lide dig og stoler på dig, så vil folk anbefale dig, henvise forretning til dig eller købe dine vare og ydelser.

Da jeg rigtig fik øjnene op for denne lighed, var jeg ikke et sekund i tvivl om mit næste projekt. Jeg har allerede blogget en del om netværk på min iværksætter blog, og har gået med tankerne om at lave en form for online værktøjskasse i networking.

For ikke at starte med en hel blank hjemmeside og uden besøgende og følgere, har jeg valgt at lancere min Facebook side først. Det skete den 18. september og har kørt en god måneds tid. Tilgangen til siden har været over al forventning.

På min velkomstsside har jeg lagt en video hvor jeg i en kort elevatortale – for at holde emnet og gøre præmissen klar – fortæller om hvad brugeren får ud af at klikke synes godt om. Der er værdi på den anden side.

Jeg har brugt Twitter, Google+ og LinkedIn har jeg et par gange om ugen fortalt om tiltag på Facebook siden. Derudover har jeg kommenteret på vegne af min side på et par andre sider på Facebook. Det har givet 127 har klikket synes godt om som alle er kommet af naturlige veje.

Sådan ser kurven ud efter en måneds tid:

Aktiviteten har været ok, men jeg kan godt mærke at det er her udfordringen kommer. Hvor meget jeg skal opdatere med og hvor ofte skal – og hvad kan jeg rent faktisk forvente folk svarer på, er nogle af de spørgsmål jeg stiller mig selv.

Jeg forsøger at opfordre jeg fansne til at udføre en handling hver gang jeg lægger et billede, en video eller status besked på siden. Det kan være at svare på et spørgsmål, kommentere på det jeg har skrevet eller klikke synes godt om.

Men alt i alt er jeg ok tilfreds med aktiviteten:

Jeg er meget overrasket over så godt Facebook har virket indtil videre, og glæder mig til det fulde samspil med hjemmesiden professionelnetworker.dk.

Har din webshop potentiale

Som ivrig iværksætter kan man nemt live forblændet af sin passion. Misforstå mig ikke – passionen er altafgørende for din succes, men den rækker ikke alene. Der skal også være et marked.

Inden du går i gang med din webshop, så undersøg hvad potentialet er. Brug Google til at undersøge om der er nogen der vil købe det du vil sælge. Det kan du f.eks. gøre ved at lave en liste over de problemer dine produkter de løser og/eller en liste med de behov de opfylder.

Søg så efter disse problemer og behov i Google, og er der blandt resultaterne artikler fra blogs og nyhedsmedier, debatter i forums eller måske sider på Facebook, så er der sandsynligvis også en efterspørgsel.

Spørg også dit netværk, dine venner og bekendte. Men stil ikke spørgsmål der kan besvares med ja eller nej, f.eks.: Kunne du finde på at købe en dingenot på nettet? Uanset svaret vil du ikke kunne bruge det til noget. Stil i stedet hv-spørgsmål f.eks. Hvad skal der til for du ville købe en dingenot på nettet?

Du skal også undersøge hvor mange der søger efter netop de varer du vil sælge. Jeg selv bruger et værktøj der hedder Market Samurai – det giver et godt visuelt overblik. Det koster lidt efter den gratis prøve tid, men jeg synes det er pengene værd.

Du kan også bruge Googles Keyword Tool som er helt gratis. Det kræver lidt øvelse at bruge, men er ganske udmærket.

Men det er ikke nok at finde ud af om der er nogen der vil købe det. Hvad sker der efter kunden har købt – er der så en kunde mindre i markedet eller kan du skabe mersalg nu eller på sigt? Er markedet er begrænset af en snæver målgruppe eller bliver det mættet hurtigt, så sørg for at have en plan for det.

Flere eksperter siger at du skal specialisere dig og finde din niche. Det er også rigtigt. Men ikke alle nicher kan bære at stå alene. Lad mig komme med et eksempel:

Jesper har en webshop hvor han sælger alt tilbehør til drinks: Alverdens sugerør, drinks paraplyer, isterning bakker osv. Jesper er specialist på dette område og har et kæmpe sortiment.  Christian har en webshop hvor man kan købe spiritus, glas og et begrænset udvalg af pynt til drinks. Vil jeg vælge Jesper til at levere drinkspynt eller vil jeg gå på kompromis med udvalget og købe hele pakken i Christians webshop?

Mange er nok tilbøjelige til at vælge Christian.

Konkurrencen på nettet 

Der er mange der siger: Hvis andre sælger det, kan du også sælge det. Det er ikke sikkert i alle tilfælde.  Selvfølgelig kan du – eller retter skal du – adskille dig fra dine konkurrenter, men beskæftiger du dig i en branche hvor varernes egenskaber er så gennemsigtige, at prisen er hoved faktoren for om man vælger dig, så vil du få det svært på nettet med mindre du kan udbyde varen til billigste pris.

Og er der så mange konkurrenter på markedet at det er svært for forbrugeren at adskille jer, så skal du også have overvejet dette i din strategi. Det er i hvert fald ikke nok bare at gå online og så begynde at sælge f.eks. børnetøj. Find ud af hvordan du vil synliggøre dig i forhold til dine konkurrenter. Find ud af hvordan dine konkurrenter ligger i Google på de vigtigste søgeord. Her kan du også bruge et værktøj som Market Samurai.

Andre webshop ressourcer

Heldigvis er jeg ikke alene om at have en mening om hvad man skal huske inden man starter en webshop.  Nedenfor har jeg listet nogle andre ressourcer der forhåbenligt kan hjælpe dig med at foretage et godt valg. Jeg har ikke selv læst dem, men har hørt godt om dem:

• Webshop Hvordan. En e-bog af Brian Brandt som tager dig gennem hele processen fra forretningsgrundlag, gennem valg af platform til markedsføring af shoppen.
• Webshopbogen. En  e-bog af Klaus Hall som bl.a. fortæller dig om valg af shopsystem, marketing og internationalisering.

Det fik mig til at tænke på at jeg havde glemt at give den grunder. Havde jeg husket grunder ville faldstammen højst sandsynligt være helt hvid nu og i øvrigt ville malingen nok også være mere holdbar.

Det samme gør sig gældende når du skal lave ny hjemmeside. Hvis du skal have et godt slut resultat, skal du give din hjemmeside en god grunder.

Og hvad er så en god grunder når man snakker hjemmeside? Jo, du skal have defineret din målgruppe, opsat et mål og lagt en strategi.

Start med at definere din målgruppe – den er ikke bare private eller virksomheder. En god metode er at beskrive den typiske kernekunde fiktivt. Giv ham et navn og en alder. Hvilke fritidsinteresser har personen? Hvor bor han? Hvad arbejder han med? Find et billede i ugeavisen af en person der kunne ligne din kernekunde.

Når målgruppen er identificeret, skal du have defineret målet eller formålet med hjemmesiden. Det behøver ikke være meget længere end en sætning eller to – bare det opfylder S.M.A.R.T. modellen:

S: Specifikke
M: Målbare
A: Ambitiøse
R: Realistiske
T: Tidsbestemte

Hvis du begynder at komme til kort når du skal definere målet, så tag dit webbureau med på råd. De bør kunne rådgive dig og hjælpe dig med at få det defineret.

Strategien er vejen til målet. Hvilke online tiltag skal der til? Strategien er meget individuel som er afhængigt af din målgruppe og formålet. Da startegien også kræver kendskab til brugeradfærd på internettet , bør du, med mindre du arbejder med hjemmesider og online markedsføring til dagligt, få hjælp af en professionel til dette.

Har du en hjemmeside i dag, og har dit webbureau ikke spurgt dig om din målgruppe, dit mål og din strategi – så er din hjemmeside højst sandsynligt helt uden værdi – og du har ret til at føle dig snydt.

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg ser sådanne kampagner. Hvis nogen vil dig noget ondt på nettet, kan det gøres på mange andre måder end ved at registrere et domænenavn som ender på .xxx. Måske du kender sagen om Vordingborg køkkener? Hvis ikke så prøv at søge på Google efter Vordingborg køkkener og læg mærke til resultaterne i top fem.

Som du kan se behøver man altså ikke et .xxx domæne for at give en hvilken som helst virksomhed et dårligt online image.

Men lad os nu sige at der rent faktisk er nogen som registrerer dit domæne med endelsen .xxx og smider både porno og andet snask på. Og hvad så?

Google er jo ikke dum. Google ved jo udmærket godt at .xxx domænet bliver brugt til sex og porno sider og Google kan jo godt se der ikke er en sammenhæng mellem din side og pornosiden – og de søgeord dine kunder benytter sig af.

Efter min mening bør du droppe bekymringerne om at nogen skulle registrere dit firmanavn med .xxx. Men hvad siger du? Er du bekymret for nogle skal registrere dit-firmanavn.xxx?

Jeg plejer at bruge begreberne om du vil have dine kunder til hjemmesiden eller kunderne fra hjemmesiden. Og det vil jeg selvfølgelig gerne uddybe.

At få kunderne til hjemmesiden

Får du dine kunder via mund-til-mund så har flere af dem sikkert været omkring din hjemmeside. Kunderne bliver af andre ledt til din hjemmeside, enten ved at søge på dit firmanavn eller fordi de har fået oplyst adressen af den der har anbefalet dig. Det er det jeg kalder at få kunderne til hjemmesiden. Disse kunder er meget ofte lokale eller regionale men også meget villige til at handle med dig, så de skal tages meget alvorligt.

F.eks. hvis en af mine venner anbefaler en VVS’er jeg ikke kender i forvejen, så tjekker jeg VVS’erens hjemmeside. Jeg ville starte med at søge efter det navn jeg har fået oplyst, og derfor er det selvfølgelig hamrende vigtigt at du kan findes på dit eget firmanavn. Sørg også for at du får oprettet en virksomhedsprofil under Google Places. Den vil være med til at synliggøre dit firmanavn og hvilken geografi du arbejder inden for. Kan jeg ikke finde VVS’erens side på nettet, vil jeg være betænkelig ved at handle med ham.

Men lad os sige at jeg finder VVS’eren, så vil jeg gerne se hvad han har lavet før. Hvis VVS’eren kun beskriver opgaver han har løst for ejendomme og ejendomsselskaber, og min opgave er af mindre karakter, er det ikke sikkert jeg tænker han er den rigtige til min opgave. Derfor er det særdeles vigtigt at din hjemmeside viser de opgaver du gerne vil løse for dine kunder. Opgaver som dine kunderne kan identificerer sig med.

Du kan sagtens selv oprette en profil under Google Places og har du et godt brugervenligt online hjemmeside program (også kaldet CMS), som f.eks. Umbraco, WordPress, CMS MadeSimple eller Joomla, er det også nemt at lægge godt kvalitets indhold på din hjemmeside. Men vil du spare tid, så bør du outsource det til en professionel.

At få kunderne fra hjemmesiden

Hvis du vil have kunder fra hjemmesiden, betyder det i min terminologi, at kunden selv har fundet dig, og at du bliver valgt (eller kontaktet) udelukkende på grund af de informationer, der er om dig på internettet.

Lad os se lidt på hvad der skal til.

For det første skal alt som jeg skrev i forrige afsnit spille 200%.

Dernæst skal hjemmesiden være synlig på internettet. Brug online kampagner f.eks. Google AdWords, søgemaskineoptimering og/eller profilering via sociale medier som Facebook og LinkedIn. At gøre hjemmesiden synlig kan være meget tidskrævende og kræver 100% fokus, så jeg vil anbefale dig at alliere dig med en professionel.

Din hjemmeside skal også udtrykke at du er til at stole på. Er du håndværker, kan du f.eks. fortælle om Byg Garanti ordningen (selvfølgelig kun hvis du er med). Du skal ikke nøjes med blot at vise logoet, men fortæl helt konkret hvilke garantier ordningen giver kunden.

Gør dine kontaktoplysninger synlige så det er nemt at komme i kontakt med dig i tilfælde af spørgsmål.

Er der andre garantier inden for din branche, så fortæl om dem. De besøgende skal føle sig trygge og have tillid til dig. Brug alle de muligheder du har for at vise anbefalinger fra dem som allerede har handlet hos dig. Det kan f.eks. være fra TrustPilot, Anmeld Håndværker eller tilsvarende.

Og endelig skal din hjemmeside besvare så godt som samtlige spørgsmål dine kunder måtte have.  Denne del kan du f.eks. løse ved at blogge og skrive om alle de spørgsmål dine kunder stiller dig i en slagssituation.

Som du kan se kræver det en løbende indsats og en online marketing strategi at få kunder fra hjemmesiden. Men til gengæld er målgruppen ikke længere kun lokal eller begrænset af at nogen anbefaler dig, og derfor er markedet langt større of måske mere attraktivt.

Det at give mine brugere og læsere endnu nemmere mulighed at dele min fantastiske indhold er meget tiltrækkende. For mit indhold er jo helt andeles uundværligt, ikke? Det er faktisk så godt, at man slet ikke lade være med at dele det….

Sådan har jeg ofte tænkt! Men det er langt fra ensbetydende med at verden har samme begejstring, bare fordi jeg skiver en artikel eller sætter en vare til salg. Og giver jeg brugeren 350+ muligheder er der stor fare for at brugerne slet ikke kan overskue det.

Derfor vurderer jeg meget nøje hvilke knapper jeg sætter på de websites jeg arbejder med.

Nedenfor er der de muligheder jeg altid overvejer og jeg kommer med et par gode tips til  i hvilken sammenhæng og på hvilken type websites de er gode at bruge.

Twitter

Når Twitter dukker op i de danske medier, lyder kritikken ret ofte at der er et fåtal af danskere på Twitter og af dem er ganske få som bruger Twitter aktivt. I et tidligere blogindlæg spurgte jeg hvorfor Twitter ikke har succes i Danmark. Det skabte en rigtig god debat, og der kom mange kommentarer fra folk der gerne ville dele deres Twitter-succes historier, og dem findes der faktisk andre af på nettet. Her et et beskedent udpluk:

• 26.206 visninger på Twitter på 24 timer!!!
• Twitter power
• Fik job via Twitter

Så Twitter som medie må du ikke undervurdere – uanset hvilken branche du befinder dig i. Men skal du lægge en knap på?

Har du en almindelig virksomhedshjemmeside giver det sjældent mening at have en Twitter knap. Her vil det giver bedre mening med en “Follow us on Twitter” knap.

Har du en webshop kan det give nogen mening, men de handler i høj grad om placering. Forestil dig at du placerer den lige efter købet er gjort.  Her er din kunde glad og har lyst til at dele hvad han eller hun lige har købt. F.eks. kunne knappen twitte selve købet med link til varen:

“Jeg har lige købt denne økologiske håndsæbe hos @onlinesæber: http://bit.ly/pVZQ77″

Har du en blog vil det ofte give bedre mening, men det afhænger stadig af din målgruppe og det er selvfølgelig et must at du selv er aktiv på Twitter. Hvis du eller din måglruppe er det kan det i princippet være lige meget med en Twitter knap.

Men Twitter er faktisk en god måde at måle på om andre finder din artikel interessant. Hvis du selv er bruger på Twitter, så prøv at tweet et link til dine artikler og hold øje med om det bliver retweetet. På min blog har jeg valgt at bruge en som hedder Topsy retweet button og den kan bruges til almindelige hjemmesider og også findes som WordPress plugin.

Jeg har valgt netop denne knap fordi den sammetæller alle de tweets som indeholder et link til den pågældende side. Det er altså med til at øge troværdigheden af din artiklen og få brugeren til at tænke:

“Hold da op. Den må være interessant. Den må jeg da også lige læse.”

RSS Feed

RSS er et universalt format til at distribuere nyhedslignende artikler, som man så kan læse i en RSS reader.

Jeg har altid haft en opfattelse af et et RSS Feed er en smule nørdet og den var der nok ikke særlig mange der brugte.  Men her tog jeg fejl.

Fornylig ændrede min blog om forretningsnetværk fra Umbraco til WordPress. Under flytningen ændrede adressen til RSS feed sig, men da det var en sen aftentime prioriterede jeg det ikke og fik ikke lige sat en ny RSS knap på siden.

Der gik ikke lang tid før jeg fik henvendelser om at mit RSS feed var væk, så det blev hurtig første prioritet at få lavet et link til feedet og en 301 redirect fra den gamle feed adresse til den nye.

RSS kan i princippet bruges til både traditionelle hjemmesider, webshops og blogs. Men da RSS er til distribution af nyheder, giver det kun mening at bruge det på hjemmesider hvor der ofte sker nye ting. Det kan f.eks være på nyhedssiden på hjemmesiden, nyeste produkter på webshoppen eller på bloggen.

Facebook synes godt om

Du kender historierne om Facebook, du ved der er mange mange mennesker på – selv i arbejdstiden. Derfor kan der være stor værdi i at få folk til at anbefale dine produkter og artikler på Facebook.

Men Facebook er stadig et privat univers og det er Facebook brugeren meget bevidst om. Det der får en Facebook bruger til at klikke “Synes godt om” – uden for Facebook universet – er hvis bruger mener at hans venner enten kan have gavn af artiklen eller ønsker at debatere artiklens indhold.

Er dit indhold meget fagligt som typisk læses i arbejdstiden, så skal du vurdere om det er så relevant at læseren vil gå fra hans arbejdsunivers og og dele det med hans mere private univers på Facebook. Der er mange virksomheder som ser negativt på at man bruger Facebook i sin arbejdstid – og en ikke arbejdsrelateret “Synes godt om” i arbejdstiden er jo afslørende.

“Synes godt om” knappen har mange muligheder, og det kan være lidt kringlet at gå til.

En “Synes godt om” knap kan bruges generelt så som at synes godt om virksomheden, f.eks. virksomhedens forside eller virksomhedens Facebook side.

Du kan også bruge “Synes godt om” på en nyhed, en blogpost eller en produkt side. Så er det altså den enkelte artikel eller det enkelte produkt man anbefaler.

Uanset hvilken af disse synes om metoder man bruger, så kan man få vist antallet af anbefalinger, og det kan være med til at øge troværdigheden og ikke mindst nysgerigheden til din virksomhed, din artikel eller produkt.

Det er min oplevelse, at hvis en af mine besøgende klikker på “Synes godt om” vises det kun på hans egen væg og ikke i hans venners nyhedsstrøm. Tilføjer han der i mod en kommentar på “Synes godt om” linket, så vises det i nyhedsstrømmen. Men det er lagt fra alle som kommenterer, og der er mange som egentlig har intentioner om at dele din side med deres venner, men som ikke er opmærksomme på denne lille tvist.

Så hvis du vil være sikker på at dit link bliver vist i nyhedsstrømmen så skal du bruge en Facebook dele knap.

aNyhed

aNyhed er en dansk social bookmarking hjemmeside som drives af den danske linkkatalog mester Claus Heinrich. På aNyhed tilføjer man linket til sin artikel eller nyhed, skriver en titel og en kort beskrivelse. Herefter kan brugerne på aNyhed stemme på din artikel.

Hvis du har en aNyhed knap på din side, kan brugerne hurtigt og nemt stemme på din artikel så snart de har læst den.

Generelt er artiklerne på aNyhed af høj kvalitet og skriver du selv en god artikel eller blogindlæg som giver nok stemmer, sørger aNyhed for at twitte den ud til deres followers og dermed får du endnu mere eksponering. Hvor mange stemmer der skal til er jeg faktisk i tvivl om, men det kan være Claus Heinrich vil kommentere her på siden

Jeg synes aNyhed er et super fedt sted at markedsføre mine blogindlæg. Emnerne på aNyhed er dog overvejende inden for internet og online markedsføring, men der er bestemt plads andre brancher – det vil blot gøre aNyhed endu bedre. Som navnet lyder så er det nyheder, derfor vil det ikke give mening at bruge aNyhed andet end nyhedssider eller blogs. Har du en almindelig hjemmeside eller en webshop og vil gerne have give dine besøgende mulighed for at “stemme” så skal du måske kigge nærmere på Googles +1.

Google +1

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om Googles +1 knap. Det var inden Google lanceret Google+. Google+ har været tilgængelig i en måned og ser ud til at have fået rigtig godt fat og +1 knappen er selvfølgelig blevet fuldt integreret i Google+. Dvs. nu har Google endnu flere muligheder for at samle data om hvilke sites Google brugerne finder interessante.

+1 knappen fungerer på samme måde som Facebooks “Synes godt om” – dog er der endnu ikke tale om Google sider men i skrivende stund “kun” links til hjemmesider. Man kan altså vælge om det skal være virksomhedens hjemmeside – det vil typisk være forsiden – eller om det skal være underliggende sider så som nyheder, blogindlæg eller produkter, man vil lade brugere plusse.

LinkedIn

LinkedIn – det største professionelle online netværk på nettet. Desværre er der ikke mange der formår at overføre tankegangen bag networking med over på LinkedIn og derfor deles de fleste kun deres egne links og hjemmesider via LinkedIn. Og de der virkelig gerne vil dele informationen på LinkedIn skal nok selv sørge for at kopiere linket fra din hjemmeside over til LinkedIn.

Der er dog et enkelt sted på ens virksomhedshjemmeside hvor en LinkedIn knap ville give god mening og det er på siden “Jobs”.

Har du en virksomhedsside på LinkedIn giver det mere mening at lægge en “Follow us on LinkedIn” knap ind i stedet, og er det en personlig blog eller hjemmeside kan du overveje en knapt til din personlige LinkedIn profil.

Udover det ville jeg ikke give LinkedIn knapper yderligere tanker.

Tip en ven

Tip en ven funktionen er den ældste dele knap på internettet. Det er den knap hvor du kan maile sidens link til en af dine venner.

Selvom “Tip en ven” er oldschool så er den stadig værd at overveje. For i dag tilgår du internettet fra mange forskellige enheder. Det kan være arbejdscomputeren, hjemmecomputeren, din smartphone, din iPad eller anden tablet. Det er nødvendigvis ikke alle som er koblet op til et mail program med din mailadresse. Med “Tip en ven” er det hjemmesiden som sender e-mailen til din ven og det gør det nemt for mobile internetbrugere at dele din hjemmeside med andre.

Når dette er sagt, så prøv at tænk over hvornår du egentlig vil sende en e-mail med et godt link. Det vil du typisk når linket er meget relevant for modtageren og når du ved modtageren vil have stor gavn af linket. Hvis det er så vigtigt, vil du så ikke gå den ekstra vej og åbne dit mailprogram eller logge på din webmail og sende linket fra din egen mailadresse?

Jeg synes ikke Tip en ven giver ikke nogen mening på en almindelig virksomheds hjemmeside. Den kan i nogen grad give mening i en webshop hvor man f.eks. kan tippe om en bestemt vare.

StumbleUpon og Delicious

Jeg har valgt at skrive om StumbleUpon og Delicious da deres funktioner, værdig og målgrupper efter min mening er stort set ens. Til dem som ikke kender disse tjenester starter vi med en kort intro: Du kender bogmærker eller favoritterne i din browser. Disse tjenester fungerer lidt på samme måde, bare online. Dvs. du kan have din favorit websteder ved hånden så snart du er på internettet, og samtidig kan du dele sine favoritter med dine venner og omverden. Det er det man kalder for social bookmarking.

Alle fire er populære i USA, men de er ikke rigtig lykkeds at slå bredt igennem herhjemme, derfor vil jeg ikke lægge den store værdi i at have disse knapper på din hjemmeside, med mindre du har en international blog.

Reddit og Digg

De sidste to knapper tager social bookmarking et skridt videre. Når man lægger sine bookmarks på disse sider kan brugerne stemme på linksne ligesom man kan på aNyhed. Men lige som StumbleUpon og Delicious er de minded til til internationale blogs og nyhedstjenester.

Når det så er sagt, hørte jeg fornyligt et podcast om viral videomarkedsføring, hvor Ib Potter interviewede en af skaberene af Chatroulette Love Song. De har brugt Reddit i en del af deres virale markedsføringsstrategi. Men der er selvfølgelig en verden til forskel fra at bruge Reddit eller Digg strategisk i en kampagne til en knap på en hjemmeside.

Opsummering

For knapperne til sociale medier, er det en selvfølge at du selv er engageret på de pågældende medier. Walk the talk som man siger. Derudover er ovenstående ikke en facit liste. Succes kriteriet og målet for dig kan være noget helt andet end det er for mig. Men vigtigst af alt, sæt dig nogle mål inden du implementerer knapperne. Skriv ned hvad du vil opnå med dem.

Hvis der er knapper du synes jeg har glemt her, så smid meget gerne en kommentar og uddyb hvorfor knappen skal overvejes.

Credits: Tak til IconDoc for de fine social ikoner.

Det er direktivets artikel 16 stk 3 der åbner for svindelmuligheder. Her står:

Unless the trader has offered to collect the goods himself, for sales contracts, the trader may withhold the reimbursement until he has received the goods back, or the consumer has supplied evidence of having sent back  the goods, whichever is the earliest.

Det betyder, at forbrugeren kan kræve sine penge retur inden webshoppen har modtaget varerne retur. Forbrugeren skal blot fremsende bevis om at pakken er på vej til e-handelsbutikken. Kunne det tænkes man kunne svindle med sådanne beviser? Ja, i den grad! – Og det er lige præcis det der er problemet.

I Danmark synes jeg altid vi har været dygtige til at beskytte forbrugeren. Læser man hele EU direktivet igennem vil man faktisk kunne genkende mange af de regler som allerede er gældende i Danmark. Vi har været forud på mange af områderne, og det har bl.a. været med til at få e-handlen til at blomstre i Danmark.

Og når der har været uærlige e-handelsbutikker har man bl.a.:

• kunne få hjælp af forbrugerombudsmanden,
• kunne anmelde ens oplevelser på en af de mange anmeldelsessider (Trustpilot har f.eks. fået stor anerkendelse)
• kunne bruge en dansk sensationspresse som altid er sulten efter gode historier om svindel på internettet.

Misforstå mig ikke. Jeg synes jeg den nuværende danske e-handelslov er fair for alle parter og statistikkerne viser tydeligt at det har været win-win for alle.

Men det nye direktiv får konsekvenser for forbrugeren. Her er et par spådomme som jeg har opsnappet på Twitter de sidste dage:

• E-handels butikker vil tage flere penge for varerne. De må kalkulere med mere svindel.
• E-handels butikker vil flytte ud af EU. Det vil medføre dårligere rettigheder for forbrugeren.
• E-handels butikker vil stride i mod reglerne og lovgivningen for tilbagebetalinger. Det vil generelt set medføre dårligere service og være et skråplan som fostrer mistillid til e-handel.

Hele direktivets formål er at beskytte forbrugeren. Men hvem skal så beskytte e-handelsbutikken? Vi har en regering som gerne vil slå sig på de er erhvervsvenlige. Undskyld mig, men jeg har rigtigt svært ved at se den røde tråd.

I mit forrige indlæg om Googles +1 knap fik jeg en kommentar fra Jimmi Hove som skriver at det kun er online marketingfolk og kendisser der bruger Twitter. Jeg har ikke noget grundlag for at vide om det er korrekt, men jeg har en gisning om at det nok er disse to grupper der dominerer Twitter i Danmark.

Personligt er jeg faktisk lidt skuffet over at danskerne ikke har taget Twitter mere til sig. Men hvorfor er det sådan?

Jeg tror at Twitter “sælges” forkert til den almindelige dansker. Ofte bliver det en snak om at man kan udvide sit netværk og øge sin faglighed (præcis samme årsager til min egen begejstring).

Jeg tror bare den almindelige dansker tænker: “Hvad skal jeg dog med adgangen til politikkere og celebrities” og “Hvad skal jeg dog med endnu et netværk”. Det har de jo i forvejen hos vennerne, i sportsklubben, på jobbet, i børnenes skole eller daginstitution – og på Facebook.

Var jeg sosu-assistent, møbelsælger, kok ja faktisk alle jobs som ikke er bundet op på enten marketing, medie eller en akademisk uddannelse, så ville jeg være svær at overbevise om at mit faglige netværk var til stede på Twitter. Og hvor ville Twitters værdi så ligge?

Jeg tror det er de danske virksomheder der er afgørende for om Twitter får succes i Danmark. For generelt set har de heller ikke formået at tage mediet til sig. Begynder de at bruge Twitter mere aktivt i form af oplysning eller her og nu kampagner som f.eks. Starbucks har haft kæmpe succes med i USA, så vil flere danskere også begynde at bruge det.

Hvorfor tror du Twitter ikke har vundet mere indpas i Danmark? Smid en kommentar nedenfor og er du ikke på Twitter så skriv meget gerne hvorfor du ikke er.

Men hvad er det for en fætter? Hvis du er på Facebook, så kender du garanteret til “Synes godt om” knappen – eller også har du stødt på den rundt om på hjemmesider, blogs og webshops. “Synes godt om”-knappen bruges til at anerkende en Facebook side eller en hjemmeside adresse.

Googles +1 knap gør præcis det samme. Man lægger knappen ind på en side vha. en lille stump kode. Hvis en internetbruger er logget ind i Google med hans Google konto, kan kan man klikke på knappen og tilkendegive at man anbefaler siden eller artikel. Google kontoen opretter man f.eks. sammen med Gmail, Adwords, Analytics eller nogle af de andre Google produkter.

Hvis dine Google kontakter (venner) har åbnet op for visning af +1 anbefalinger kan du på deres Google Profil sider, se hvad de anbefaler. Det lyder lidt kringlet – og det er det faktisk også.

Af samme årsag tvivler jeg på at +1 knappen vil have bare halvt så meget viral effekt som Facebooks “synes godt om”. For på Facebook er “synes godt om” handlingerne integreret direkte i konceptet. Alt hvad dine venner “Synes godt om” ryger på din Facebook forside sammen med de andre Facebook nyheder.

Det er helt anderledes på Google, fordi for en helt almindelig Google bruger, vil forsiden blot være søgemaskinen.

Skal jeg vælge +1 knappen?

Spørgmålet er, hvor mange knapper vi efterhånden skal have på ens hjemmesider og ikke mindst hvilke. Er der overhovedet nogen god grund til at installere Googles +1 knap?

Jeg mener ikke man skal undervurdere effekten af +1 knappen. For antallet af anbefalinger vil blive vist på søgeresultaterne i Google.

Dvs. hvis du ser en søgning hvor et af resultarne har 3 anbefalinger fra dine venner og resultaterne før og efter ikke har nogen anbefalinger – så vil du højst sandsynligt klikke på det link som har anbefalinger. Men det bliver lidt mere kringlet – og det vil du se lige om lidt.

Hvordan ser Googles +1 knap ud?

Og så det store spørgsmål. Hvordan ser den knap så ud? Knappen ser således ud:

Før man kan få vist knappen på ens hjemmeside, skal man altså indsætte en lille stump kode. Det vil jeg komme ind på, en anden dag.

Men knappen vises også direkte i søgeresultaterne. I første omgang er det dog kun på Google.com man kan se +1 knappen, men det bliver selvfølgelig rullet ud til hele verden.

I mine tests har jeg ikke kunne få vist en +1 knap med mindre jeg allerede havde +1′et en side med den Google konto jeg var logget ind med. Og det er uanset om siden som bliver vist i søgeresultatet allerede er blevet plusset af andre eller ej. Her er et billede af søgningen den rigtige netværksgruppe inden jeg havde plus’et en side:

Herefter gik jeg forbi en anden hjemmeside med en +1 knap på – klikkede den, og ca. 5 minutter efter så mine søgeresultat således ud:

Nu kan jeg direkte i søgeresultatet klikke +1. Klikker jeg så på en sides +1 knap, skifter knappen farve og jeg får at vide i søgeresultatet – at jeg har “plusset”:

Og endelig, hvis dine venner har klikket +1 så vil resultatet se således ud:

Som du kan se er det temmeligt kringlet før ens venners anbefalinger vises. I følge Google vil anbefalingerne også vises i Google annoncerne i toppen og til højre. Dette har jeg dog ikke set resultater på.

Er du klar til at plusse?

Hvis du har en Google konto, så kan du lige så godt gå igang med at plusse nogle af dine egne sider. Så er du i gang.