Google +1 knap er bare online anbefalinger

I Internetbranchen har i måneder kendt til at Google havde en “synes godt om” knap i støbeskeen. Man har kendt formålet med den, man har endda vidst at Google ville kalde deres nye knap for +1 (udtalt på engelsk plus one). Det eneste man ikke har vidst var datoen for lanceringen. Men i dag kom dagen så hvor Google lancerede deres +1 knap.

Men hvad er det for en fætter? Hvis du er på Facebook, så kender du garanteret til “Synes godt om” knappen – eller også har du stødt på den rundt om på hjemmesider, blogs og webshops. “Synes godt om”-knappen bruges til at anerkende en Facebook side eller en hjemmeside adresse.

Googles +1 knap gør præcis det samme. Man lægger knappen ind på en side vha. en lille stump kode. Hvis en internetbruger er logget ind i Google med hans Google konto, kan kan man klikke på knappen og tilkendegive at man anbefaler siden eller artikel. Google kontoen opretter man f.eks. sammen med Gmail, Adwords, Analytics eller nogle af de andre Google produkter.

Hvis dine Google kontakter (venner) har åbnet op for visning af +1 anbefalinger kan du på deres Google Profil sider, se hvad de anbefaler. Det lyder lidt kringlet – og det er det faktisk også.

Af samme årsag tvivler jeg på at +1 knappen vil have bare halvt så meget viral effekt som Facebooks “synes godt om”. For på Facebook er “synes godt om” handlingerne integreret direkte i konceptet. Alt hvad dine venner “Synes godt om” ryger på din Facebook forside sammen med de andre Facebook nyheder.

Det er helt anderledes på Google, fordi for en helt almindelig Google bruger, vil forsiden blot være søgemaskinen.

Skal jeg vælge +1 knappen?

Spørgmålet er, hvor mange knapper vi efterhånden skal have på ens hjemmesider og ikke mindst hvilke. Er der overhovedet nogen god grund til at installere Googles +1 knap?

Jeg mener ikke man skal undervurdere effekten af +1 knappen. For antallet af anbefalinger vil blive vist på søgeresultaterne i Google.

Dvs. hvis du ser en søgning hvor et af resultaterne har 3 anbefalinger fra dine venner og resultaterne før og efter ikke har nogen anbefalinger – så vil du højst sandsynligt klikke på det link som har anbefalinger. Men det bliver lidt mere kringlet – og det vil du se lige om lidt.

Hvordan ser Googles +1 knap ud?

Og så det store spørgsmål. Hvordan ser den knap så ud? Knappen ser således ud:

Før man kan få vist knappen på ens hjemmeside, skal man altså indsætte en lille stump kode. Det vil jeg komme ind på, en anden dag.

Update: Ved udgangen af juli 2012 fjernede Google deres +1 knap fra søgeresultatet derfor er det følgende overstreget. Skal du have +1’er kræver det altså en +1 knap på din hjemmeide.

Men knappen vises også direkte i søgeresultaterne. I første omgang er det dog kun på Google.com man kan se +1 knappen, men det bliver selvfølgelig rullet ud til hele verden.

I mine tests har jeg ikke kunne få vist en +1 knap med mindre jeg allerede havde +1’et en side med den Google konto jeg var logget ind med. Og det er uanset om siden som bliver vist i søgeresultatet allerede er blevet plusset af andre eller ej. Her er et billede af søgningen den rigtige netværksgruppe inden jeg havde plus’et en side:

 

SERP uden +1 knap

Herefter gik jeg forbi en anden hjemmeside med en +1 knap på – klikkede den, og ca. 5 minutter efter så mine søgeresultat således ud:

 

SERP med plus 1 knap

Nu kan jeg direkte i søgeresultatet klikke +1. Klikker jeg så på en sides +1 knap, skifter knappen farve og jeg får at vide i søgeresultatet – at jeg har “plusset”:

 

SERP med aktiv plus 1 knap

Og endelig, hvis dine venner har klikket +1 så vil resultatet se således ud:

SERP med plus 1 knap med anbefaling

Som du kan se er det temmeligt kringlet før ens venners anbefalinger vises. I følge Google vil anbefalingerne også vises i Google annoncerne i toppen og til højre. Dette har jeg dog ikke set resultater på.

Er du klar til at plusse?

Hvis du har en Google konto, så kan du lige så godt gå igang med at plusse nogle af dine egne sider. Så er du i gang.

 

Om Lars Skjoldby

Jeg hedder Lars Skjoldby og på denne blog skriver jeg om alle mulige online tiltag. Du skal også være velkommen til at følge mig på f.eks. Google+ eller Twitter.
Denne artikel blev udgivet i Sociale Medier og tagget med . Bogmærk permalink.

16 svar til Google +1 knap er bare online anbefalinger

  1. Thomas skriver:

    Ja så er spørgsmålet om “plusserne” allerede nu eller på sigt vil påvirker et sites placeringer. Ved man noget om det?

    • Lars Skjoldby skriver:

      Hej Thomas
      Tak for kommentaren og det gode spørgsmål, hvis svar har mange aspekter.

      Jeg tolker de officelle udmeldinger sådan at det kun har betydning for de personlige søgeresultater. Ment på den måde, at hvis dine venner har plusset en side som normalt ligger på side 3, vil den ranke højere den dag du søger efter samme emne.

      Dog skal vi huske på at Googles opgave er at levere de bedste søgeresultater som muligt til deres brugere. Hvis en side har mange +1’er kan det umiddelbart tolkes at siden er god og det vil jo være tåbeligt hvis ikke Google brugte denne info på at levere et relevant og godt resultet.

      Med Panda Update forsøgte Google jo at fjerne lavkvalitets sider fra søgeresultaterne. Et af kriteriene for dårlig kvalitet skulle tilsyneladende være dårlig grammatik og stavefejl. Men sådan ser virkeligheden jo bare ikke altid ud. Jeg hørte et interview med Dani Horowitz fra daniweb.com som har mistet ca 50% af deres besøgende efter Panda Update. Hun sagde at kvalitetsindhold er nødvendigvis ikke artikler som er skrevet grammatiske korrekt og uden stavefejl. Et internationalt IT teknisk forum som netop daniweb.com er, vil jo have løsninger fra folk med alle mulige modersmål, som ikke skriver perfekt engelsk. Så selvom løsningen er skrevet i dårlig grammatik kan den have nok så uundværlig stor værdi for andre. Og det er i sådanne tilfælde jeg tror +1 vil have en positiv effekt.

      Men der er mange faldgrupper så derfor tror jeg ikke du som sådan kan “stemme” en side op i søgeresultaterne.

  2. Hej Lars
    Tak for en superintro til +1, – en lidt sjov observation du har gjort med søgeresulaterne.. Men spændende at se hvor meget indpas +1 får, -umiddelbart kan man jo godt have sine forbehold, bla. qua googles tidligere “succes” med sociale medier..
    Btw – dit link til “en lille stump kode” giver fejl..:)

    vh/ Ulrik

  3. Victor skriver:

    Hvor mange knapper er det smart at have?
    Så man ikke drukner i knapper?

    • Lars Skjoldby skriver:

      Hej Victor
      Endnu et godt spørgsmål. Addthis widgetten har f.eks. over 350 delingsmuligheder. Den er rimelig populær blandt hjemmesideejere, men de steder jeg har implementeret den har succesen været meget svær at få øje på.

      Du skal finde ud af hvad dine læsere/brugere/kunder vil benytte af knapper og hvor dit indhold kan addere værdi. Er dine sider noget man vil dele på Facebook, så skal der en “Synes godt om” knap på. Er din brugere også på Twitter, så kan du med fordel have en twitter knap. +1 er så ny at man endnu ikke kan definere en typisk +1 bruger. Jeg tror det stort set kun er os der nørder med SEO og anden online marketing som kender den.

  4. Henrik Isen skriver:

    Tak for en god og hurtig gennemgang. Jeg er glad for, du også synes, den er lidt kringlet, jeg har selv leget lidt med det i dag og der gik lang tid, før jeg fandt ud af en måde at se effekten på. Og jeg kan stadig ikke helt få de samme søgeresultater som dig.

    Det vil sikkert påvirke mit eget valg i søgeresultaterne, hvis der er anbefalinger fra andre. Men jeg er lidt skeptisk over for om, der vil blive plusset i praksis. Hvis jeg vil anbefale noget, vil jeg nærmere gøre det via twitter, facebook eller mail. Men det kan måske ændre sig.

  5. Morten skriver:

    Google har på INGEN måde formået at sælge budskabet med denne +1 knap. Jo budskabet er solgt til personer, som arbejder med SEO, webshops, affiliate osv. Men Hr. & Fru Danmark eller resten af verden aner NADA om denne knap, og derfor bliver det en fiasko af rang…
    De eneste, som kommer til at beytte den, er personer, som vil booste deres egne sites, fordi de muligvis får en betydning i forhold til placeringerne i Google.
    Inden dette koncept er lanceret, så lugter det langt væk af en ny Wave brøler, hvor man skaber et koncept, men ik formår at ramme målgruppen for det…
    Google er en søgemaskine, og det burde de fokusere på fremfor at lege delvist socialt medie!

    • Lars Skjoldby skriver:

      Hej Morten
      Grunden til det kun er folk der arbejder med online markedsføring der kender til +1 er fordi den kun har været tilgængelig i Google Labs. Her vil den almindelige internetbruger jo aldrig forvilde sig hen. Efter kun 3 dage i offentlighed er det derfor for tidligt at dømme +1 ude. Man kan så have en holdning til den og om den slår igennem, og tak fordi du lufter din holdning her 🙂

      Lige nu har jeg selv et blandet forhold til den.

      Mvh
      Lars

  6. Morten skriver:

    Tak for denne artikel, jeg er spændt på hvor populær denne knap bliver, og hvordan google vil vurdere en side ud fra dette, nogle sider har jo mange besøgende andre få, selv om den side der har få besøgende kan være bedre for brugeren en den med mange.

    Mvh
    Morten

  7. Tim skriver:

    Hej Lars

    Tak for en super gennemgang, jeg afventer lidt og hører hvad andre har at sige i forhold til performance ved load af sider, før jeg selv kaster mig ud i det

  8. Jimi Hove skriver:

    Med mindre man arbejder med online markedsføring, eller er en celebrity, kan jeg ikke se hvad man skal bruge en Twitter knap til på side. Der er ikke mange , udover markedsføringsfolk, og kendisser, der bruger Twitter, så inge specielt grund til at forvirre dine brugere med en Twitter til deling af hundemad, eller køreskoler, for den sags skyld.

    Facebook Likes, er konge . Google +1 kan godt blive interressant, når man finder ud af hvad man bruge den til, udover ranking.

    • Lars Skjoldby skriver:

      Hej Jimi
      Tak for din vinkel og der er bestemt noget om det. Du har ret i at Twitter i Danmark er en mindre brugergruppe specielt målt i forhold til Facebook. Og en hver online marketer og celebrity med respekt for sig selv har en Twitter konto. Men det er mit indtryk at Twitter så småt begynder nå bredere ud – men det GÅR langsomt.

      Mht. knapper, så har jeg faktisk et blogindlæg i støbeskeen som handler om hvilke knapper man bør overveje til sin hjemmeside – og i hvilken sammenhæng.

  9. Pingback: Hvorfor har Twitter ikke succes i Danmark? | Mr Online

  10. Gita Street skriver:

    Jeg vil bare lige tilføje til Jimis kommentar at jounalisterne også er på Twitter – og innovatorer har jeg hørt.

  11. Pingback: Googles +1 knap fjernet fra SERP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.