Hvorfor bruger SEO firmaer skyggesider?

Jeg har netop gennemgået en lang række listings i mit linkkatalog, og jeg er overrasket over så mange links der rent faktisk linker til en slags skyggeside eller supplements-side. I min verden er det da tåbeligt.

Lad mig starte med at beskrive hvad jeg forstår ved en skyggeside:

Jeg betegner en skyggeside som en kopi-lignende hjemmeside på et separat domæne. Layoutet er stort set ens med original hjemmesiden, men HTML’en er optimeret med SEO venligt HTML – hvis man kan kalde noget det. Der er lavet en 1-10 sider på domænet som hver er optimeret til deres eget søgeord.

Meningen med skyggesiden er altså at det skal se ud som om man er på den rigtige hjemmeside. Og det er først når man klikker på et link eller en knap man ryger over på den originale brand hjemmeside.

Jeg har set flere eksempler hvor der er læg i kurv knapper på skyggesiden, som så bare fører en over på den originales forside. Det må da give en hel høj bouncerate. Brugerne tror jo de har puttet noget i kurven, og så ender de bare på forsiden.

Jeg kan bare ikke forstå hvorfor de her SEO folk ikke optimere direkte på brand hjemmesiden? Det vil da give langt større værdi for kunden, og mange af original siderne er faktisk ganske ok at optimere på.

Jeg har tjekket et par af disse skygge sider og har hver gang været firmaet der har lavet SEO som ejer domænet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke om de stakkels kunder er røget ud i bondefangeri der medfører, at så snart aftalen med SEO firmaet ophører, så mister de både links men også selve skyggesiden, som jo på et eller andet tidspunkt kan komme til at udgøre en værdi.

På den anden side ved jeg jo godt at SEO folk laver og ejer deres egne linknetværk – nøjagtigt som jeg har mit eget link katalog.

Hvad synes du? – Er en sådan en skyggeside bare en anden form for linknetværk?

Om Lars Skjoldby

Jeg hedder Lars Skjoldby og på denne blog skriver jeg om alle mulige online tiltag. Du skal også være velkommen til at følge mig på f.eks. Google+ eller Twitter.
Denne artikel blev udgivet i Online markedsføring. Bogmærk permalink.

19 svar til Hvorfor bruger SEO firmaer skyggesider?

  1. Lars Bachmann skriver:

    Jeg fatter heller ikke SEO firmaer bruger den form for skyggesider. Der er langt mere værdi for kunden i at optimere brand sitet.

    Men som regel ved kunden ikke bedre, og de er taberne i sidste ende.

  2. Jimi Hove skriver:

    Det er både et dårligt udført netværk, men først og fremmest bondefangeri.

    Jeg håber at Kristian Holte ( advokat med speciale i rettigheder på nettet ) , snart kommer videre med de undersøgelser, som jeg ved han er i gang med på seo-området i Danmark

  3. Rosenstand skriver:

    Det er bondefangeri – og intet andet. Jeg har selv fornylig reddet en pænt stor virksomhed ud af kløerne på et af de mere berygtede “SEO firmaer”, efter de havde lavet masser af skyggesider / cloaking.

    De havde ganske enkelt bildt firmaet en hel stribe af løgne ind inkl. at de var særligt godkendte af Google til at måtte og kunne lave den slags.

    Det er surt for branchen, at disse typer findes.

  4. Frederik Hyldig skriver:

    I sidste uge var jeg i dialog med en ansat hos et af de danske firmaer som gør brug af disse skyggesider.

    Jeg spurgte ham hvorfor de laver kopier af indholdet i stedet for at lave indholdet på den originale hjemmeside. Han svarede at det var fordi de havde “et externt system som gør tingene optimalt mht. google efter vores erfaring“. Hvad end det så betyder…

    Jeg fandt frem til en gammel side der engang blev brugt som skyggeside at dette firma. De står nu som registrant af domænet, og siden er ikke andet end en dårlig AdSense side. Alle tidligere henvisninger til kunden er væk.

  5. Jan Kaczmarek skriver:

    Der kan være mange fordele ved skyggesider, såfremt de bliver lavet på en fornuftig måde med kunden in mente – men det dér er ren bondefangeri. Føj. Skal man ud i den slags strategier, bør det gøres i samråd med kunden … og så er det altså kunden, der bør eje siden (domæne og webhotel); alt andet er fusk og fup.

  6. Morten skriver:

    Så er SEO optimering mindre værd en adwords, da SEO er en langsigtet strategi, og hvis disse skyggesider pludselig forsvinder pga end samarbejde, så forsvinder grundlaget for den langsigtede strategi også, og så kan man vel tvivle på, at løsningen er rentabel kontra en adwords kampagne med fuld skrald på!

  7. Morten B skriver:

    Det lyder godt nok lidt skørt, jeg ville blive sur hvis jeg oplevede sådan noget, man skal passe på

    Mvh
    Morten

  8. Det er mig en gåde, hvorfor nogle virksomheder stadig tror at der er nemme genveje til at skabe hurtig succes vha. skyggesider. Navnet i sig selv burde få folk på bedre tanker. Eventuelle tvivlere burde desuden blive overbevist ved at læse blot en artikel om Panda.
    Der findes så mange andre måder at skabe links på, der både er mere værdifulde og holder længere.

  9. Thomas skriver:

    Er der nogle eksempler på disse? Så disse skyggesider kan komme lidt frem i lyset!

  10. Grosen Friis skriver:

    Hej Lars

    Som du selv nævner og som de øvrige der har kommenteret er enige i, så er det naturligvis en l…. løsning når det teknisk og domæneejerskabsmæssigt er sat op på den måde du beskriver.

    Der er dog nogen gange hvor eksterne sider kan være et godt kompromis, eksempelvis hvis kundens brandhjemmeside ligger på en låst platform. Jeg har netop talt med en som har en webshop kunde, hvor det er leverandøren af webshoppen der skal lægge alt indholdet på. Det endte med at være så langsom og uholdbar en løsning at de opsatte en blog på et subdomæne. MEN her skal siges at subdomænet er 100% ejet af kunden 🙂

    /Grosen Friis

  11. Lars Skjoldby skriver:

    Tak for alle jeres kommentarer. Jeg tillader mig at svare generelt.

    Det skal præciseres at jeg ikke selv har set til disse aftaler – kun eksempler på skyggesiderne. Det kan jo være nogen af dem har rent mel i posen og at de arbejder på overdragelse af domænerne eller gør det når aftalerne udløber. Det ville klæde strategien – selvom den stadig lugter.

    Mht. hvor låste kundernes systemer er, har jeg faktisk set et eksempel på at shoppen var i DanDomains system. Det er selvfølgelig låst til en vis grad – men ikke mere end man kan lave ganske udemærket SEO på den. Det må både Grosen Friis og Rosenstand kunne give mig ret i.

    Om jeg kan komme med eksempler. Tja det kunne jeg godt, men jeg kender som sagt ikke de enkeltstående aftaler. Derudover synes jeg også at de virksomheder som måtte være blevet taget ved næsen, fortjener en vis diskretion.

    • Grosen Friis skriver:

      Hej Lars

      DanDomain er faktisk meget åben som platform, for du har FTP adgang til din konto og så kan du uploade alle de HTML sider du vil, og du kan også uploade og afvikle ASP genererede sider.

      /Grosen Friis

  12. Kim Thrane skriver:

    Hej

    Jeg synes i blander det lidt sammen. I min verden er en skyggeside netop en “skygge” og man ser ikke siden fordi den automatisk lave en omdirigering med det samme til en anden side
    Og dette er 100 Procent ulovligt.

    Men at lave landingsside på andre domains med samme design kan være en ok strategi især hvis man har et cms el shop system som er ubrugeligt til google f.eks ældre shops som har kostbare integretioner til økonomisystemer.

    Jeg synes det er forkert at kalde dem skyggesidder og jeg synes da klart at man skal lave SEO på kundens side men det kan være nødvendigt med nye landingsider på nyt domain med samme design.

    Nogle vil kalde det usmageligt andre sund fornuft 🙂 virksomheder som binder sig i leje på sådan en side bliver jo klolere senere og det er jo vores held 🙂

  13. Jesper Brunholm skriver:

    Fordi de får lavere dørtærskel i telesalget – det er så meget lettere når de kan sige i telefonen at “vi laver ikke om på jeres hjemmeside, vi lægger et sæt sider ved siden af, det fungerer lige så godt”. Køberen behøver dermed ikke finde frem til en webmaster (som kunne komme med saglige og velfunderede indvendinger!) som skal afgive nogle adgangsdata eller lægge noget som kan forstyrre det dyrkøbte design…

  14. SEOTEXT skriver:

    Det er fordi at man ønsker at kunne binde kunderne på abb. og siderne er tit bygget på systemer der gør det nemmere og hurtigere for SEO firmaet, at oprette kundes “SEO”.

    Det er lidt ærgerligt at gøre det på denne måde, da kunden ikke modtager noget værdi på deres eget og primære domæne/hjemmeside og når samarbejdet ophører, ja så står man tilbage med nul og niks og skyggesiden bliver ofte lukket ned eller brugt til et andet projekt etc.

  15. Lars Skjoldby skriver:

    Et eller andet sted er der jo igen forskel på SEO konsulenten bruger sit linknetværk til at publicere artikler med links til kundens side, eller om han laver en skygge side. Det store spørgsmål i begge scenarier er, hvad sker der med linksne når samarbejdet ophører.

    Der hvor jeg synes de bliver rigtig grumt, er når skyggesiden omdannes til en adsense side eller affiliate side.

    Den etiske korrekte måde er vel at man overdrager skyggesiden til kunden. Og det samme synes jeg gælder for linknetværk, hvis de er udviklet til denne ene kunde. Så kan de selv kan administrere det når samarbejdet ophører.

    Er der nogle af jer garvede SEO konsulenter der opretter linknetværk i kundernes navne, eller bruger I jeres egne etablerede?

  16. Desværre bliver mange firmaer som vælger at købe en af disse løsninger ikke gjort opmærksomme på de ulemper der kan være forbundet med at få lavet sin SEO på denne måde.
    Det vil jo højest sandsynligt være noget sværere for sælgerne i disse SEO firmaer at sælge deres produkt, hvis de fortæller kunden, at der kan være risiko for at blive blacklistet på søgemaskinerne med en sådan løsning og, at de også bliver afhængige af deres SEO firma, da siden i mange tilfælde bliver lukket ned hvis de opsiger deres årlige eller månedlige abonnement hos dem.

    Dermed forsvinder kundens placeringer på søgemaskinerne, og vedkommende kan så starte helt forfra igen.
    Forhåbentlig vælger de så næste gang at få lavet søgemaskineoptimering direkte på deres egen hjemmeside i stedet.

  17. Martin Olsen skriver:

    Jeg har også prøvet at flå sådan en side ud af et stort seo firma. De ville ikke slippe siden. Og den var ikke opdateret til skade for min kunde. Men for seo firmaet , er der fordelen at man kan presse kunden og stoppe seo trafik fra dag til dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.